Ruten

Møn Rundt er konge distancen. Der skal roes mellem 79 og 85 km på under 17 timer.

Ruten er indtegnet med gult på det nedenstående kort:

møn-rundt

Løbets rute er i dette tilfælde tegnet ind langs kysten, men det er muligt at ro en mere direkte linje, eks. over Hjelm bugt. Men det er på eget ansvar og man kan komme omkring 5 km eller mere ud fra kysten i Hjelm bugt, så lad vind, strøm og ikke mindst fornuften sejre – der er langt ind til kysten, hvis du lige pludselig har brug for søge i land.

Møn Rundt er ikke låst fast til at ro nord om Møn, men det besluttes dagen før, om ruten går nord eller syd om Møn, alt efter vind- og strømforhold.